ISBN: 9788799984800
Utgiven: 2017-06-15
Format: Inbunden
Språk: dan
Genre: Astrologi och esoterika
Kærlighedens frigørende og helbredende kraft
Der findes ingen drivkraft så fundamental som længslen efter kærlighed. Samtidig findes der nok ikke noget, der er så misforstået. Oftest sammenblander vi den menneskelige frigivende kærlighed med forelskelsens selvoptagne begær. De to slags sympatier og måder at forholde sig på står i modsætning til hinanden på alle livets områder. At gennemskue og lære at skelne mellem, hvordan disse to kræfter virker i ens bevidsthed og i omverdenen, er afgørende for al menneskelig udvikling og for at skabe livgivende relationer og en fredeligere verden.
Med udgangspunkt i Martinus' (1890-1981) åndsvidenskab - der giver et overblik over livets bærende logiske og kærlige struktur - tilbydes ved hjælp af udviklingstanken, blandt andet via reinkarnation og karma, en større forståelse af ægteskabets krise, nye samlivsformer, fysiske og psykiske sygdomme og individers forskellige moralske standard. Med beskrivelsen af overbevidstheden, hvori vi lagrer alle erfaringer og talenter fra liv til liv, gives en dybere indsigt i den accelererende forvandling af holdninger, relationer og livsstil.
I bogen sætter Sören Grind bl.a. tilknytningsteorien ind i et reinkarnationsperspektiv og viser, at de udfordringer, vi møder i barndommen, kan ses som dybt meningsfulde. Med indblik i en kosmisk psykologi - der forklarer, hvordan alle livserfaringer på lang sigt bidrager til udvikling af vor kærlighedsevne - kan vi få et afgørende overblik og vejledning i de store forandringer, der sker både i os, i samfundet og i den globaliserede verden. Suppleret med egne erfaringer og cases bidrager Sören i Livet - et spørgsmål om kærlighed til en oplevelse af mening - og med indsigt og redskaber, der kan understøtte vor menneskelige udvikling.
Indholdsfortegnelse
Forord
1. Menneskelig kærlighed - vor længsel og vort mål
2. Det levende nu
3. Fortabte forældre og fortabte børn
4. Fra offer til ansvar
5. Fra frygt til tillid
6. Håbets lyse kraft
7. Søvnen, døden og det ubevidste
8. Livet formes af vore reaktioner
9. Vort liv skabes gennem relationer
10. Gennem ensomhed til selvstændighed
11. At ransage sig selv - med medfølelse
12. Kærligheden - det vigtigste studieobjekt
Om forfatteren
Sören Grind, født 1954, arbejder som aut. psykolog og akkrediteret EMDR-terapeut. Mellem 1984 og 2014 drev han sammen med Solveig Langkilde kursusgården Solsökehem i Dalarna, Sverige, med kurser i Martinus kosmologi, personlig udvikling og Alexanderteknik. Siden 1980 har han været foredragsholder og kursusleder rundt om i Skandinavien. I 2015 flyttede de til Klint, Nykøbing Sj., hvor Sören har psykologpraksis og arbejder med undervisning på Martinus Center.